En gartner er faglært og vil have baggrundsviden til at hjælpe dig med de forskellige udfordringer, som du kan stå med i din have. Du vil kunne have glæde af en gartner, hvis du skal etablere en helt ny have fra bunden, men også når du står med en ældre have, som trænger til forandring.
Gartnere har en længere uddannelse bag sig på 3 år og 8 måneder, som både består af praktiktid og ophold på fagskole. Der findes også forskellige retninger indenfor gartnerfaget, så gartnere er specialiseret indenfor forskellige områder. Du kan blive væksthusgartner, planteskolegartner, frilandsgartner, frugtavler, anlægsgartner eller handelsgartner.
De gartnere som mest vil have ærinder i private haver er sandsynligvis planteskolegartnere og anlægsgartnere. En anlægsgartner kan både være grøn og grå. En grøn arbejder med etablering af planter og bede, mens en grå arbejder med belægning i form af fliser og brosten.
Disse gartnere vil uden tvivl have kompetencerne til at bistå dig omkring beplantning og anlæg af havebede, beskæring af træer og buske, flytning af større planter eller træer eller ny flisebelægning omkring huset.
Nogle står i den situation, at de skal i gang med at etablere en ny have helt fra bunden. Det kan være i forbindelse med nybyggeri. Andre har en gammel have, som trænger til en overhaling. I begge situationer kan du have brug for kyndige hænder til at vejlede dig, så du får det bedste ud af dine udendørsarealer.
En gartner vil kunne hjælpe dig med i praksis at føre dine ønsker og ideer ud i livet, men du kan også vælge at tage en gartner med på råd tidligt i processen. Er det en ny have, som skal etableres helt fra bunden, kan du få råd og ideer fra gartneren til hele havens design.
Har du en gammel have, kan du få råd og vejledning til, hvordan haven kan undergå nogle gode forandringer. Det kan være, du ønsker ideer til, hvordan du kan få skabt nogle hyggelige kroge rundt om i haven. Mange kan også lide, at der løbende er blomsterflor i haven. Her kan du få rådgivning om, hvilke sorter, som du kan vælge.
Nogle af de gamle blomster og planter vil sikkert kunne genbruges. En smuk have er også ofte en, hvor der er farver og variation samtidig med, at andre steder i haven er anlagt mere simpelt og enkelt. En gartner vil have baggrunden for at hjælpe dig med at tage højde for dette og endvidere faktorer som vind- og jordbundsforhold.
Det kan være nødvendigt at søge professionel hjælp for at få en smuk og harmonisk have. Samtidigt kan man sige, at pengene til en gartner kan være givet godt ud, da prisen på planterne vil være den samme, uanset om de er sat ned det rigtige eller forkerte sted i haven. Forskellen er det endelige resultat.
Du kan også få brug for den grå anlægsgartner, hvis du skal have lavet en ny stenterrasse ved huset. Det kan både være, hvis I lige har bygget nyt hus, men mange parcelhusområder fra 1960'erne og 1970'erne får også skiftet stenbelægningen ud i disse år. Efter 40 til 50 år begynder selve stenene at se kedelige ud, og måske er belægningen også blev skæv med årene.
Belægninger i indkørsler kan være svære at holde helt plane og fri for kørespor, hvis de ikke anlægges efter alle foreskrifter. Det vil være rigtig ærgerligt selv at bruge meget tid og penge på en ny flisebelægning i indkørslen, hvis der efter kort tid viser sig kørespor, eller at regnvejr efterlader store pytter. På den måde kan det på sigt være dyrt at ville lave billigt gør-det-selv arbejde.