Det kan være et stort arbejde at vedligeholde sin have og grund i det hele taget, og det kan være rigtig dejligt med en hånd en gang i mellem. En havemand er ikke nødvendigvis faglært, men kan ligeså vel tilbyde sit arbejde på baggrund af sin erfaring på området.
Hvad kan en havemand hjælpe dig med? Hele året er der opgaver i haven og i forbindelse med udendørsarealer, hvor du kan få brug for en havemand. Nogle måneder er selvfølgelig mere travle end andre. En havemand kan hjælpe dig med mange forskellige opgaver – nogle havemænd tilbyder også opgaver, som ikke decideret relaterer til haven, men i lige så høj grad til de arealer omkring din beboelse.
Eksempler på opgaver:
Selvom der er stille og travle perioder i forbindelse med havearbejdet, går livet i haven aldrig helt i stå. Du kan muligvis selv lave mange af tingene, mens du til andre opgaver vil foretrække en havemand. En havemand kan også bruges til rådgivning. Har du spørgsmål omkring beskæring eller pasning af græsplæne vil den rigtige havemand være i stand til at rådgive dig.
Nogle havemænd tager også ud og giver gode råd omkring forandringer i haven, hvis du gerne vil have omlagt haven eller dele af den.
Nedenfor ser vi på nogle af de ting, som der kan trænge i haven. Det er på ingen måde en udtømmende gennemgang. Haver kan være meget forskellige. Nogle har store staudebede, drivhuse, frugttræer, køkkenhaver, mens andre har ingen af delene. Det kan derfor variere meget, hvad havearbejdet vil bestå i fra have til have.
Vinter er den mest stille periode, hvad havearbejde angår, men der er alligevel mange ting, som kan gøres, hvor du kan få brug for en havemand.
Vinter er velegnet til en nænsom beskæring af fx æbletræer. Husk at tænke på, hvilken facon, du ønsker træet skal have. På denne årstid det lettere at se, hvad man laver, når der ikke sidder en masse blade i vejen. Har du buske eller lignende, er vinteren også en ideel årstid til at få tyndet ud i dem. Er der visne grene, kan du også fjerne dem.
Har du store høje træer i din have, bør du også tjekke en gang i mellem, hvor meget de er vokset, så de ikke generer eventuelle naboer. Er de vokset ind over hækken til din nabo, er det ikke sikkert, at din nabo er helt så tilfreds med situationen længere. Det kan også være, at træet skygger rigtig meget inde ved din nabo. Til at opklare det er en snak over hækken altid en god ide, så det gode naboskab kan bevares.
En havemand kan også hjælpe dig med at se, om planterne står for tæt. Gør de det, risikerer du, at planterne ødelægger hinanden.
Skal du have flyttet nogle træer eller buske, er det også i løbet af vinterperioden, du skal slå til. De fleste vækster kan graves op og flyttes et nyt sted hen i haven, mens de er i hvile.
Har du mange nedfaldne blade på din græsplæne, er det godt at få dem revet sammen, så de ikke ødelægger din græsplæne.
Vinterperioden er tiden, hvor du på mange måder kan gøre haven klar til foråret ved at soignere den (beskære, rive, fjerne døde plantedele), så den er klar til den kommende sæson. En beskæring må dog heller ikke være for hård, da døde plantedele på fx stauder er med til beskytte planten mod nattefrost. Hvis du er i tvivl, kan en havemand rådgive dig.
Foråret er oplagt til at begynde at luge, inden ukrudtet får et alt for stort rodnet. Det er også i det tidlige forår, at jorden vil have godt af at blive vendt eller kultiveret.
Riv græsplænen fri for mos og småsten. Er plænen begyndt at blive grøn, kan du give den kalk og gødning, så bliver den endnu mere mørkegrøn og tæt. I det tidlige forår begynder græsset også at gro igen, og du kan klippe den for første gang. Klip den dog ikke for kort i starten af sæsonen.
Salat, radise og spinat er nogle af de mere hårdføre køkkenurter. De kan sås, når jorden er over 10 plusgrader.
Beskæring af roser kan du også tænke på i foråret. Roser skal vandes og gødes om foråret, så de bliver modstandsdygtige overfor angreb fra svamp og skadedyr senere på sæsonen.
Bekæmpelse af dræbersnegle kan også starte i foråret, så du senere på sæsonen bedre kan have dine planter i fred. Om foråret er der ikke så mange dræbersnegle, og hvis du er god, kan du finde snegleæggene, inden de klækker. Havemanden kan hjælpe dig med at udpege steder, hvor dræbersnegle ynder at lægge æg.
Sommer er først og fremmest den tid på året, hvor man nyder haven, hvor de foregående måneder mere har været en periode, hvor man yder i haven.
Om sommeren er der dog stadig en del, som du kan gøre for at holde haven pæn. Lugning er fast arbejde om sommeren.
Det er også om sommeren, at hækken skal klippes. Nogle klipper hækken to gange om året, fordi den bliver tættere og flottere – første gang før Sankt Hans og anden gang i august. Andre synes, at det er fint at klippe hækken en gang om året.
Planlægger du at anlægge en ny græsplæne er sommerperioden ideel.
Ellers sørg for at nyd haven på terrassen, rosernes blomstren, og allerede i juni kan I nyde de første frugter fra haven i form af bær.
Efteråret er tiden, hvor du kan plante løvfældende træer og buske. Det kan du gøre så længe, der ikke er hård frost i jorden. Du kan også lægge forårsløg fx påskeliljer, vintergækker og tulipaner.
Beskæring af træer og buske kan også foretages om efteråret. Det er dog ikke alle træer, som har godt af, at blive beskåret sent på året så som kirsebær-, mirabel- og blommetræer. De får lettere svampeangreb, hvis de beskæres sent. Spørg din havemand, hvis du er i tvivl om det bedste tidspunkt at beskære et bestemt træ på.
Lugning af ukrudt kan være svær at blive fri for, med mindre du har en aftale med en havemand, som kommer en gang i mellem og tager en runde i haven. Efterår og vinter kan en del ukrudt faktisk vokse videre, men du kan sagtens stadig luge, hvis jorden ikke er for våd eller frossen. Så er det nemmest at få rodnettet med op af jorden.
Har du grønne fingre, og ønsker du at arbejde som havemand, så tøv ikke med at oprette en profil på jobbi.dk. Fortæl om din erfaring og hvilke opgaver, som du kan tilbyde at løse for kunden. Som havemand behøver du ikke at kunne løse alle opgaver, som kan opstå i en have. Mange har også brug for en havenmand, der udelukkende kommer og klipper græsplænen eller luger nogle bede. Det kan også være, at dit arbejdsområde som havemand i højere grad er fliselægning og snerydning. Beskriv dig selv og dine evner så godt som muligt, så dine kunder ved præcis, hvad du tilbyder. Det er nemt at oprette en profil på jobbi.dk.
Har du en have og brug for en havemand, så find ham på jobbi.dk. Det kan være, at du mangler en, som fast kommer og klipper græsset eller klipper hækken 1-2 gange om året. Kig også på jobbi.dk, hvis du har enkeltstående opgaver som fx fældning af større træer eller lægning af nye fliser.